Grundtanken bag Taijiquan som selvforsvar er, at man aldrig møder hårdt mod hårdt (yang mod yang). Men at man viger (yin) og udnytter energien fra modstanderen for derefter at lade den vende tilbage. "Yielding", at vige, er det vigtigste princip.

Taijiquan formen er bygget op, så hver bevægelse har et vigende aspekt, et neutraliserende aspekt og et returnerende yang aspekt.

Taijiquan er en kunst, hvor det bløde overgår det hårde. Det rolige forfører og betvinger det aggressive. Det skarpsindige og underfundige overgår og dæmper det grove. På et højt niveau bruges ingen fysisk styrke men kun tankens kraft. Intentionen som mobiliserer den indre styrke, på kinesisk kaldet Ji (Chi) eller Jing.

Derfor er Taijiquan et af de få selvforsvarssystemer, hvor kvinder er på lige fod med mænd, da man ikke er afhængig af muskelstyrke, men kun af en fri og stærk vilje - intention!

 

Billederne viser, hvordan den indre styrke udløses i taiji.

På kinesisk siger man "yong yi bu yong li".

På dansk: Brug kun sindet/intentionen; brug ikke fysisk styrke i Taiji. Klassikerne beskriver det at udløse den indre styrke (Fa jing) på denne måde: Spænd fuldkommen af, synk og send intentionen (sigt) i den retning, man ønsker modstanderen. Det vil sige at vi hverken tonser frem, bruger vægt eller læner os frem. Tværtimod hviler vi blot afspændt i vores center. Når vi så udløser den indre styrke skubbes armene heller ikke frem i en kraftfuld bevægelse.

Tværtimod er det intentionen, der igangsætter energien.

Hvilket kan ses på billederne.

Læs om Yang Stilen..