HVAD BETYDER TAIJIQUAN - TAI CHI CHUAN

Shanghai taiji 3



Taijiquan

Hvad vi i vesten ofte kalder "Yin/Yang" symbolet er i Kina kaldt "Taiji" symbolet. Det kinesiske tegn for "Tai" symboliserer noget overjordisk stort eller det absolutte. Tegnet "Ji" (Chi) beskriver den primære universelle energi, som alt er skabt af. Det kan også betyde det ultimative. "Quan" kan betyde at bryde igennem noget, eller gennembrud. At dele noget. Det kan også betyde næve og refererer til Taijiquan som kampkunst.

Taiji symbolet er et af verdens ældste symboler og symboliserer den evige vekselvirkning mellem Yin og Yang. Yang betyder egentlig solsiden - den sydlige skråning på et bjerg. Yin betyder skyggesiden. Yang står for det lyse, klare, varme, udadvendte og Yin for det mørke, kolde, fugtige, passive og indadvendte m.m. I Yang ligger det skabende, det givende. I Yin, det stabile, det modtagende. Taijiquan er bygget op omkring denne vekselvirkning. Når vi udøver Taijiquan, øver vi os på at møde forandring fleksibelt og harmonisk og at indgå i forandring med ro og harmoni. Derfor er Taijiquan også kaldt den absolutte ultimative øvelse, eller den absolutte ultimative måde at møde dagliglivets praktiske krav på.


symboler5vel


Tai chi chuan  ( Wade–Giles )  Taijiquan ( Pinyin )

Fremover vil vi hovedsagligt benytte Pinyin (formelt Hànyǔ Pīnyīn) som er det mest brugte oversættelse system, fra kinesiske tegn til bogstaver af kinesisk standard mandarin. Hanyu kan oversættes som hanfolkets sprog, og pinyin betyder fonetisk skrift. Pinyin er en metode til at transkribere den kinesiske skrift . Denne metode blev formelt anerkendt i Folkerepublikken Kina februar 1958. I 1982 blev pinyin en international standard . Endelig har Taiwan anerkendt pinyin, gældende fra januar 2009.

DEN FRI TAICHICHUAN FORENING  TEL. +45 22 82 51 82